Staderne i City2 – Gå på opdagelse i det hyggelige madmarked
City2 byder på en unik oplevelse med et charmerende madmarked, Staderne. Her kan du lade dig forføre af en verden af smagsoplevelser og stemningsfulde omgivelser, der indbyder til hygge og samvær.
Når du træder ind i Staderne ved grøn indgang på plan 2 i City2, møder du straks en mangfoldighed af dufte og farver fra de mange madboder. Hver madbod har sit eget unikke udvalg af delikatesser, der spænder fra fisk og skaldyr til saftige burgere og sprøde grøntsager. Uanset om du er til det klassiske køkken, eksotiske retter eller noget helt tredje, finder du noget, der tilfredsstiller dine smagsløg hos vores madmarked, Staderne.
Vælg mad fra Stadernes forskellige madboder og spis sammen
En tur til Staderne i City2 er ikke bare et måltid – det er en oplevelse. Med et bredt udvalg af madboder, der hver især byder på deres egne specialiteter, kan du og dine medspisere gå på opdagelse i et kulinarisk univers.
Når I har samlet jeres mad fra de forskellige boder, kan I finde et hyggeligt sted at sidde, hvor der er frit valg på alle hylder. Vores mange siddepladser indbyder til socialt samvær, hvor I kan dele jeres retter og smagsoplevelser.
Nyd den afslappede atmosfære, mens I smager på verden og nyder hinandens selskab. Vores madmarked Staderne tilbyder ikke bare mad, men en helhedsoplevelse, hvor du kan udforske nye smage og skabe uforglemmelige minder.
Madmarkedets forskellige køkkener
Vores madmarked Staderne i City2 er et sandt mekka for madelskere, hvor du kan gå på opdagelse i et væld af forskellige køkkener og smagsoplevelser. Uanset om du er til klassisk, eksotisk eller moderne mad, finder du noget, der tiltaler dine smagsløg. Vi har lavet en guide nedenfor, så du kan lade sig friste af vores mange smagfulde køkkener hos Staderne.
Der er mad for enhver smag, når du træder ind i Staderne. Ulempen ved dette kan være, at det kan være svært at få styr på sine smagsløg. Skal man snuppe en runde kvalitetssushi fra Sachi Sushi, en velsmagende kebab fra City Kebab House eller autentiske italienske retter hos Parma Pasta? Hos Muma Bistro er det som at træde ind på en tyrkisk restaurant. Her vil du opleve det autentiske tyrkiske køkken hvor du kan gå ombord i alle de elskede retter. I hjørnet af staderne spreder duften sig af stegt kylling. Hos Chickenlicius finder du friske og saftige rotisseriekyllinger, som kan fås som menu eller enkelt. Du kan også besøge The Burgerlicius & Ribs, hvor tænderne med garanti løber i vand, når du ser og dufter duften af saftige ribs eller en saftig bøf.
Derudover er der alle de andre madboder som du kan se herunder, alle sammen med hver deres unikke madkoncept. Fra tid til anden kommer der nye madboder i staderne, så husk at holde dig opdateret, så du ikke går glip af en fantastisk ny smagsoplevelse. Sidste nye skud på stammen er Classic Grill, så elsker du den klassiske danske pølsevogn, så kan du godt begynde at glæde dig til at besøge Classic Grill i Staderne.
Tag en pause fra shoppingen ved Stadernes hyggelige borde
Slå din shopping sammen med et lækkert måltid hos Staderne og tag en velfortjent pause ved de hyggelige borde, som du frit kan benytte.
Staderne i City2 er designet til at være et sted for alle, som har brug for en pause fra hverdagen, shoppingen eller noget helt tredje. Uanset om du er en børnefamilie, et par på jagt efter en romantisk aften, eller en gruppe venner der ønsker at tilbringe tid sammen, er der plads til alle med de mange forskellige og hyggelige borde, som står spredt i Staderne.
Vi udvikler hele tiden Staderne med nye madkoncepter, og seneste åbning er Classic Grill, som åbnede i efteråret 2024. Her får den den helt klassiske pølsevognsoplevelse med ristede hotdogs, flæskestegssandwich og selvfølgelig en congobajer.
Udendørs borde lige ved skaterbanen
Du kan også nyde din mad ved vores udendørs borde og bænke lige ved skaterbanen i City2 Taastrup. Om dagen skinner solen ned på området, hvilket skaber en lys og energisk stemning og om aftenen skaber gadelamperne en hyggelig belysning. Duftene fra Staderne blander sig med den friske luft, og man kan nemt rejse sig fra bordet for at hente en snack eller en kold/varm drink.
Her er der ingen forpligtelser eller stramme tidsplaner – det er et sted, hvor du kan tage dig tid til at nyde både maden og de spontane stunder, der opstår, når madmarkedets livlige energi smelter sammen med den frie og kreative atmosfære ved skaterbanen.
Søde fristelser til pausen
Når det er tid til en pause, er der intet, der slår søde fristelser, som kan give dig et velfortjent boost af energi og glæde. Uanset om du er på arbejde, ude at shoppe eller bare trænger til en lille pause i hverdagen, er der altid noget lækkert at finde.
Hos Crêpetastic kan du bl.a. få de lækreste dessertpandekager og gelato is, churros (spanskrør) og smagfuld kaffe. Du kan også gå på opdagelse i lækre og populære drikkevarer og snacks hos Bubble House, som tilbyder et hav af søde drikke, slik, candyfloss og meget andet.
Kombiner en tur i Staderne med andre oplevelser i City2
City2 byder på meget mere end bare shopping – her kan du sammensætte en dag, hvor både smagsløgene og humøret bliver forkælet.
Start med at udforske Staderne, hvor du kan vælge mellem et bredt udvalg af retter fra forskellige køkkener. Efter at have fyldt energidepoterne op, er der masser af aktiviteter at kaste sig over i City2.
Du kan bl.a. tage en tur i biografen og se den nyeste blockbuster på det store lærred – det perfekte sted at slappe af efter en god middag. Hvis du er til lidt mere action, kan du prøve kræfter med minigolf eller bowling hos Cecilie’s, hvor du kan udfordre venner eller familie til en sjov og spændende runde. Der er selvfølgelig også den mulighed at sende de mindste i Hermans Hule, hvor 1700 m2 indbyder til timers leg.
Take away fra Staderne i City2
Take away fra Staderne i City2 er en hurtig og nem måde at nyde mad fra et bredt udvalg af køkkener, når du er på farten. Staderne tilbyder friske og velsmagende retter, tilberedt med gode råvarer og tilpasset en travl livsstil.
Mange af staderne har et fokus på bæredygtighed, og der er ofte mulighed for at få maden serveret i miljøvenlig emballage, perfekt til at tage med dig hjem eller nyde i en af de nærliggende parker.
Når du bestiller take away fra Staderne i City2, kan du forvente en hurtig og effektiv service, hvor maden bliver lavet med det samme, så den er frisk og varm. Uanset om du har lyst til en hurtig snack, et komplet måltid eller noget sødt til senere, kan Staderne imødekomme dine ønsker. Det er en ideel løsning for både shoppere, der er på farten, og for dem, der bare vil nyde et lækkert måltid uden at skulle tilberede det selv.
Åbningstider og placering af Staderne i City2
Staderne holder åbent hver dag, så du både kan nyde frokost og aftensmad fra restauranterne - alle ugens dage. Mandag – fredag 10-19 og lørdag – søndag 10-17. Vær opmærksom på, at restauranterne kan holde lukket på helligdage.
Du kan holde dig opdateret om spisestederne udvidet åbningstider på helligdage her. Du finder Staderne ved grøn indgang på plan 2, ved siden af Normal og Kids Coolshop.