Om City2

I 1970´erne ændrede danskerne indkøbsvaner. De unge, travle familier begyndte at efterspørge ”Stop og Shop” faciliteter, der havde det hele, så mor eller far var fri for at køre fire forskellige steder hen for at køb ind til middag eller finde fødselsdagsgaver.

I den ånd blev et storstilet centerprojekt sat i værk på en mark i Høje Taastrup. Inspirationen blev fundet i amerikanske shopping malls.

 

City2 blev tegnet af arkitektfirmaet Stærmose & Isager – og det ambitiøse byggeri tog sin tid. Det 850 tons tunge tag skulle lægges over centergaderne, hvilende på 6 piller – og mere end 50.000 kvadratmeter glas blev sat op.

Den 30. oktober 1975 kl. 12 slog City2 så endelig dørene op.

 

Fra starten fokuserede City2 primært på familier med børn. Således var en af de første aktiviteter på City Torvet ”Verdens længste tegning”, hvor besøgende børn kunne sætte deres præg på verdensrekorden.

 

Siden centrets åbning i 1975 har der været masser af projekter, byggerier og planer med City2, og i dag er der stadig masser af lys, luft og fokus på kunderne.

I oktober 2014 åbnede naboen Copenhagen Designer Outlet – 17.500 m2 indrettet til et lækkert og indbydende område med outlet butikker. Copenhagen Designer Outlet hænger fysisk sammen med City2, men har sin helt egen profil.

 

City2 er ejet af ATP Ejendomme og Danica Pension i det nystiftede joint venture-selskab DSC – Danske Shoppingcentre.

 

Porteføljen indeholder nogle af de største og bedst beliggende centre i landet og tæller et samlet areal på ca. 400.000 kvm. og i alt ca. 1.100 butikslejemål. Med flere end 60 millioner kunder og en samlet markedsandel på 20 % er DSC markedets største investor på centersiden, og det er selskabets mål at fortsætte med at eje og udvikle de bedste centre i Danmark.

Den daglige drift og ledelse håndteres af DEAS, Danmarks største ejendomsforvaltningsselskab.

 

Læs mere om Danske Shopping Centre & DEAS her:

danskeshoppingcentre.dk

deas.dk