19. marts 2024
Svanen er landet
Tidligere på året offentliggjorde vi, at vi har fået en ny maskot hos City2. Vi har fået en svane og sammen med City2's kunder, har vi valgt et passende navn til vores maskot.
Maskotten kommer til at være en del af miljøet her hos City2 og vil dukke op ved særlige lejligheder - altid klar til at give en god krammer.
Forslagene har været mange, og processen har været kreativ. I sidste ende valgte vi et navn som vi synes passer godt og som kan have flere betydninger. Sig hej til ... ToBy! Tak til dem, der foreslog netop det.
Hvorfor har vi valgt en svane?
Vi har valgt at have en svane som maskot, fordi det giver mening i forhold til den historie og nostalagi, som mange vil kunne huske. Allerede i 1975, da centeret åbnede, var svaner en fast del af City2, og det var de i knap 20 år. De flød rundt om Professor Olsens spilleland og gav hygge og liv. Når man taler med særligt den generation, der besøgte centeret i 1980'erne og 1990'erne, er det svanen især, som bringer mange minder frem om gode stunder i City2.
Hvorfor hedder den egentlig ToBy?
Vi valgte navnet ToBy, fordi vi synes, at det på en sød måde passer til vores navn, City2. Der er altså tale om et ordspil, hvor vi har oversat vores navn og leget med ordstillingen.