Julefis med Onkel Reje hver lørdag og søndag i december frem til jul

Onkel Reje er en modsætning til alt, hvad vi egentlig prøver at lære vores børn af gode manerer. Onkel Reje har en humor, der går lige ind hos både børn og voksne, for det er nu engang sjovere at lave alt det, man ikke må. Lad bare sulfo, pli og broccoli blive derhjemme, når vi hver lørdag og søndag i december frem til jul fyrer op for Julefis med Onkel Reje – alle dage kl. 13 på Torvet. Efter hvert show vil der være meet and greet i 30 minutter. Her har du mulighed for at få taget et selfie med Onkel Reje.

 

Hyggelige, runde Onkel Reje kan ikke li’ at gå i bad. Han lugter og er ligeglad. Onkel Reje er blevet børnefavorit på DR Ramasjang, hvor han med sin rødmossede, piberygende karakter optræder i absurde musikvideoer om alt fra personlig hygiejne til mormor. Hvis han da ikke bestyrer sin brevkasse eller lader sine sure sokker fortælle vittigheder. Lad børnene komme helt tæt på denne løjerlige antihelt, mens forældre og bedsteforældre kan smile med ad Onkel Rejes syrede rim og røverhistorier, der er både platte, politisk ukorrekte – og slet ikke til at stå for.

 

Datoer for shows

Lørdag 1. december kl. 13

Søndag 2. december kl. 13

Lørdag 8. december kl. 13

Søndag 9. december kl. 13

Lørdag 15. december kl. 13

Søndag 16. december kl. 13

Lørdag 22. december kl. 13

Søndag 23. december kl. 13