5.800 kvm. nyhed i City2

Et helt nyt univers af oplevelser på 5.800 m2 åbner i City2 til efteråret

I udfordrede tider er det dejligt med et lyspunkt at se frem til. Til efteråret 2020 får kunderne i City2 endnu flere oplevelser at vælge imellem, når underholdningsuniverset Cecilie’s med 18 hullers adventure minigolfbane, 18 hyperballbaner og sportsbar med råhygge indtager City2.

Oplevelsesøkonomi fylder mere og mere i detailhandlen, og City2 følger tidens trend ved at slå dørene op til endnu mere underholdning. Hele plan 1 (underetagen) bliver således i løbet af de kommende måneder omformet til et spændende underholdningsunivers, der strækker sig over hele 5.800 m2.

Bag konceptet står Cecilie’s. Siden 2009 har Cecilie’s givet masser af oplevelser og underholdning i form af minigolf, bowling, jazzaftener og råhygge. Det er samme koncept, de nu også vil tilbyde kunderne i City2.

Klik her for at læse pressemeddelelsen