Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Kom til gratis koncert med ZIDIDADA den 12. august på Torvet i City2
Lørdag den 12. august kl. 14-15.15 er du inviteret til gratis koncert med ZIDIDADA! I samarbejde med Høje-Taastrup C inviterer vi til en festlig dag med velkendte hits, du kan synge med på! OBS - rykket indendørs på Torvet i City2. Om ZIDIDADA ZIDIDADA står for Evig Sol, og udtrykket Evig Sol har hængt som et mantra over det danske band ZIDIDADA siden starten i ’99, hvor fest, glæde og vellyd altid har været deres foretrukne udtryk. Deres sangunivers har fra begyndelsen været dybt forankret i det positive budskab. Det mærker man tydeligt i både musik og tekst på numre som f.eks, Zididada Day, Prinsesse, Please Ya Lisa – og bla. singlen SommerSang fra deres seneste danske udspil. Samtidig har ZIDIDADA dog også bevæget sig i det mere melankolske univers, som giver sig til udtryk i sange som Happy Fool og Don’t Believe. Det ene fungerer ikke uden det andet, og når de nu får lov til at dele ud af et bagkatalog på hele 7 albums, må der naturligvis være lidt af hvert på paletten live. Endnu en sæson står for døren og Jimmy Bacoll - Jimsen i folkemunde - synger og entertainer som aldrig før. For som han siger:”Det er mit liv - og jeg elsker det.” Bandet har stået bag ham fra start, og det gør ZIDIDADA til et af de mest erfarne liveorkestre i DK. Og det kan høres! “Men knap nok ses”, tilføjer Jimsen med det glimt i øjet, som sammen med nærværet og hans fantastiske stemme kan opleves på de danske scener. Træk stikket og husk: ”EVERYDAY IS A HOLIDAY”! Lyt til ZIDIDADA her, mens du venter på koncerten. Se alle sommerens arrangementer I løbet af sommeren og efteråret har vi i samarbejde med Høje-Taastrup C., planlagt en række events og koncerter på scenen i parken, ved siden af City2. Læs mere her Glæd dig også til: Lørdag den 10. juni kl. 15.00-16.00: Koncert med Emil Stabil Søndag den 25. juni kl. 14.00-15.30: Arne Alligator (børneshow + Meet & Greet) Lørdag den 22. juli kl. 14.00-15.30: Gurli Gris (børneshow + Meet & Greet) Man. og tirs. 7.-8. august & lør. 12. august: Skateboard- løbehjuls- og rulleskøjteworkshops og konkurrence Lørdag den 2. september kl. 12.00-19.00: Stella Polaris (elektronisk festival) Lørdag den 16. september kl. 10.00-16.00: City2 Cup (fodboldturnering) Lørdag den 23. september kl. 14.00-15.30: Paw Patrol (børneshow + Meet & Greet) OBS: Alle events afholdes i parken ÅbenHeden, lige ved siden af City2. Husk tæppe eller campingstole, hvis I ønsker at sidde blødt og behageligt. Mad og drikke, og hvad I ellers måtte have behov for, kan købes i de udendørs stader eller indenfor i centret. Hvis det er godt vejr, så husk også en lille solparasol, solhat, solcreme osv. I tilfælde af regnvejr, rykkes underholdningen ind i City2. Hold øje her på siden og på Facebook i ugen op til det specifikke arrangement.