Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →

Oplev spillere fra TIK-Badminton give den max gas i smashing og prøv selv kræfter med at serve

Søndag den 20. marts kl. 12.00-15.00 har du mulighed for at få sved på panden med TIK-Badminton på Torvet i City2.

Netop nu er spillerne fra TIK-Badminton på sponsorjagt til eventet i City2. De spillere, som finder en sponsor, skal give den max gas og smashe igennem i 90 sekunder ad gangen på Torvet i City2, og deres sponsor betaler et på forhånd defineret beløb pr. smash. Vi lover jer, at det bliver underholdende at se spillerne maxe helt ud, og de kan nok bruge en klappende hånd, mens sveden drypper, og de samtidig støtter lokalsporten.

I får også mulighed for at prøve kræfter med forskellige elementer af badminton. Få eksempelvis kyndig vejledning af både trænere og spillere til at serve og træne bevægelser og hop, som er en professionel badmintonspiller værdig! Det kræver ikke tilmelding, så kig endelig forbi!

Vi glæder os til en sjov og aktiv dag med jer!