Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Københavns Vestegns Politi besøger City2 og rådgiver om indbrudssikring og tryghed på nettet
Tænd lyset og smæk røret på! Så klare er rådene, når indbrudseksperter og lokalbetjente besøger alle kommuner i politikredsen i kampen mod juleindbrudstyve og svindlere på nettet.
Mandag den 2. december kan du møde Københavns Vestegns Politi i City2 fra kl. 15:00-18:00 og få råd og vejledning til at sikre din bolig mod indbrud, og hvordan du undgår svindlere. Der bliver givet gratis tænd/sluk-ure til de første, som kigger forbi. Inviter gerne din nabo, genbo, overbo eller andre med.
Om indbrudssikring
Tyveknægte foretrækker at arbejde uden at blive opdaget, og derfor er årets mørkeste tid ofte lig med indbrudstid. Derfor er budskabet lysende klart, når Københavns Vestegns Politis indbrudseksperter og lokalbetjente besøger City2: Tænd lyset!
”Lys skræmmer tyven væk, så sørg for at din bolig er godt oplyst ude og inde i den mørke tid, så den ser beboet ud – især når du ikke er hjemme,” siger indbrudsrådgiver Per Hedeman, Københavns Vestegns Politi.
Vi går ind ind i en mørk tid med potentielt mange juleindbrud, og derfor er det vigtigt at holde fast og fortsætte de gode takter, der gør livet surt for en tyv: ”Lys virker, og det samme gør gode naboskaber, som holder øje med kvarteret og hinandens boliger og ringer til politiet i en fart, hvis man spotter en tyv, der lusker rundt,” siger Per Hedeman.
Om tryghed på nettet
Svindlere bruger snedige metoder for at snyde deres ofre, særligt ældre, til at udlevere kreditkort og koder, hvilket hurtigt kan resultere i, at bankkontoen bliver tømt. De ringer ofte og udgiver sig for at være fra banken eller politiet og overtaler ofrene til at overføre penge til en ’sikker konto’, som blot viser sig at være svindlernes egen.
”Får du et uventet opkald, der handler om dine penge eller konto, har du sandsynligvis en svindler i røret. Smæk på, hvis nogen beder om dine private oplysninger. Og hvis nogen møder op hjemme hos dig, så luk dem ikke ind, og giv dem aldrig kort eller kode. Ring hellere til politiet, så vi kan undersøge sagen,” understreger Agim Memisi fra Københavns Vestegns Politi.
Kom og mød Københavns Vestegns Politi i City2 og få enkle, konkrete og effektive indbrudsråd til din bolig, og hvordan du undgå svindlere på nettet.
Du finder Københavns Vestegns Politi mandag den 2. december på plan 2 - overfor Joe & The Juice.