Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Udendørs fodboldturnering for børn!
Grundet stor tilslutning til City2 Cup 2024, er det desværre ikke muligt at tilmelde flere hold. Vi gælder os til en festlig dag, og håber en masse har lyst til at komme og heppe på børnene.
Er du vild med fodbold, eller kender du en, der er? Så læs videre her!
Lørdag den 14. september afholder vi City2 Cup 2024 i udendørs fodbold på fodboldbanen i parken ved siden af City2 (Arenaen, Åbenheden). Du kan tilmelde et hold på 4-6 deltagere i alderen 7-12 år (4 spillere, 2 udskiftere) HELT GRATIS. Både piger og drenge er velkomne – også på blandede hold. Turneringen afholdes fra kl. 10-16 med pause ca. kl. 13-13.30. Alle hold spiller minimum 3 kampe af 6 min. effektiv spilletid. Kampene dømmes af professionelle dommer.
Der vil være god stemning dagen igennem og præmier til 1, 2. og 3. pladsen!
Arrangementet afholdes i samarbejde med og sponseres af:
Hummel i Copenhagen Designer Outlet
Intersport i City2
Select – kampbold sponsor (Besøg website her)
GRATIS TILMELDING
Begrænset antal pladser – tilmeld Jer i dag. Tilmelding er gratis og sker ved at sende en mail til Eventkoordinator Christian Ebbe via che@dsc.dk. Ved tilmelding skal du/I oplyse:
- Holdnavn
- Holdleders navn
- Holdleders telefonnummer
- Holdleders e-mailadresse
Regler for City2 Cup 2024
Et hold består af 4 spillere og op til 2 udskiftningsspillere. En kamp kan ikke begynde, hvis et af holdene består af færre end 3 spillere. Der må ikke spilles i fodboldstøvler og andre sko med knopper under. Alle andre kondisko er tilladt.
Der er ingen egentlig målmand, da ingen af spillerne må røre bolden med hænder eller arme. Når alle 4 spillere på samme hold er på banen, skal mindst én spiller altid være på modstandernes banehalvdel.
Udskiftning skal foregå fra anvist sted og kan finde sted når som helst. Mens bolden er i spil, må en ”ny” spiller ikke betræde banen, før den ”udskiftede” spiller helt har forladt denne. Ved forkert udskiftning reduceres holdet med 1 spiller i 1 min.
Spilletid
Den planlagte spilletid pr. kamp vil være 6 minutter effektiv spilletid.
Spillet igangsættes
Modstanderen skal være min. 3 meter væk, når spillet sættes i gang. Når bolden er blevet sat i gang, må der angribes og lægges pres på modstanderen.
Frispark
Der er kun direkte frispark. Ved frispark skal modspillerne være mindst 3 meter fra bolden. INGEN TACKLINGER ER TILLADT! Frispark medfører udvisning.
Straffespark
Sparkes fra den markerede straffesparksplet på banen. Her må målmanden stadig ikke gøre brug af arme/hænder.
Indkast/Hjørnekast
Spilleren, der kaster, skal stå med mindst én fod på linjen. Bolden skal kastes hen over hovedet. Der kan ikke scores direkte på indkast og hjørnekast.
Regler for udvisning
1. Uden brug af kort: Spiller bliver udelukket til næste scoring – kan herefter genindtræde eller erstattes af en anden spiller.
2. Gult kort: Spiller bliver udelukket for resten af kampen – kan erstattes af en anden spiller efter scoring.
3. Rødt kort: Spiller bliver udelukket for resten af kampen og holdets resterende kampe. Kan erstattes af en anden spiller i de resterende kampe.
Turneringsplan
Vinder + nummer 2 fra hver gruppe går videre i turneringen.